Jeg tilbyder samtaler indenfor følgende områder:
Jeg har mange års erfaring med at supervisere mennesker, der arbejder med mennesker. Jeg er meget optaget af, hvad gør ved os som mennesker at være professionelt til stede med og for andre. Man har stor magt som professionel, hvis arbejde er at understøtte og hjælpe mennesker i svære livssituationer med psykiske eller fysiske udfordringer som et grundvilkår. Man er medskabende for, hvad der bliver muligt og umuligt i andres liv. Det kræver, at man løbende kigger på, reflekterer, deler og undersøger egen praksis og tilgang. Både som kvalitetssikring og for at understøtte og nære fagligheden.
Som supervisor er jeg nysgerrig, engageret og uformel - med et skarpt blik for at styre ramme og proces, så det er et trygt og tydeligt rum at være i. Jeg tilbyder løbende viden, redskaber og faglige kæpheste, hvis jeg mener, det kan kvalificere og berige det, vi sammen undersøger.
Jeg er også optaget af, hvordan man som professionel passer bedst muligt på sig selv i et komplekst og krævende arbejdsfelt, og jeg har mange relevante input til dette.
Et nærmere indblik i min interesse for relations arbejde indenfor det sociale felt, kan ses i min bog ”Kontaktperson – at arbejde med og for mennesker med sindslidelse” (Hans Reitzels Forlag, 2012).
Jeg har solid erfaring med undervisning og foredrag. Mit arbejde er altid videns- og forskningsbaseret og jeg er rutineret i at formidle kompleks viden på en tilgængelig måde. Jeg underviser for eksempel i emner som:
Kontakt mig gerne for uddybning eller specifikke forespørgsler.